26. nov. 2013

At overvintre artiskok

Normalt står artiskokplanterne flotte, struttende og frodige vinteren igennem. Frostvejr i februar/marts får dem til at klaske fuldstændig sammen. Nogen går ud og andre bruger meget tid og energi på at retablere sig.
Sidste vinter gjorde vi et forsøg med at grave op og plante i spande. Halvdelen blev sat i udhus og halvdelen i drivhus. Igen i år har vi gravet de planter op, som ikke er alt for store. Billedet her er taget for ca. 2 uger siden hvor spandene stadig stod ude. Nu efter at vi også har fået nattefrost er de alle taget i udhus, som viste sig at være det sted hvor de klarede sig bedst.


























Som noget nyt prøver vi med bladdynger a la Botanisk Have.

En enkelt sort, Serridslevgaard, er vinterhårdfør så den behøver ikke særlige hensyn. 
Den ses til højre på nederste foto.
Hvorfor nøjes vi så ikke bare med den, kan man måske spørge. Fordi den danner mindre blomsterhoveder og smagen er kraftigere og mere bitter (og sikkert også sundere). Det er altid godt med flere forskellige slags. 



21. nov. 2013

Jeg vil ikke dele

Variegata di Castelfranco er en af mine yndlingscikorier. Den er først grøn men når vejret bliver køligere skifter den farve til gul med røde pletter. Mild og sprød og kun let bitter. 


Desværre er det åbenbart også rådyrenes livret for det var det første de tog, nu da de i anledning af efteråret, er begyndt at komme på besøg igen. Jeg har taget alle midler i brug for at skærme mine cikorier og salater. 


Fiberdug.


En gammel trådskuffe.


En plastikovertrukket væksttunnel.

14. nov. 2013

En frøsamler-terrasse

Lige nu bærer terrassen præg af at det her er en frøsamlerhave. Det myldrer med små planter  mellem fliserne.  Her har jeg åbenbart tabt en bønne da jeg sad og rensede.

Havesalat, Australian Yellow Leaf
Der er flere forskellige salatplanter. De er kommet flyvende både fra haven og frøsamlervæggen, som er den væg hvor jeg hænger det hele til tørre.

Vårsalat, Verte de Cambrai

Havesalat, Baquieu


Havesalat, Roter Stern
Purløg


Kinesisk purløg
Honningurt
Der er selvfølgelig også alt muligt andet så som fuglegræs, mælkebøtter, skvalderkål og andet lækkert ukrudt.

7. nov. 2013

Flere slags fennikel

Det forrige hold fennikel har stået med blomster meget længe og sætter tilsyneladende ikke ret villigt frø. De har virkelig pyntet og lyst op i haven. 

Her på det sidste er de væltet ind over havegangen.

Desuden har jeg vild fennikel, som er flerårig. De danner ikke knold, men skyder lige op i luften, blomstrer og blomstrer ret hurtigt af.  



Frøene er store og stadig grønne. Jeg har plukket dem og håber at de vil bevare den grønne farve efter tørring. 

De skal ikke bruges til såning, eftersom planten forhåbentlig skyder igen til foråret og leverer noget af det første grønt til salatskålen, men til krydderi.


Flotte fennikel, synes jeg da selv

Fennikel er en anden afgrøde som det kan betale sig at så omkring 1. august. Jeg sår gerne 3 eller 4 hold i løbet af sæsonen. Hvor hvor frøene i 1. hold bliver lagt enkeltvis i små potter, bliver sidste hold sået på række direkte i haven. Senere prikler jeg nogen ud og resten bliver stående på rækken. Nu er så vigtigt for et godt resultat, at man sørger for at holde småplanterne fugtige. Som et forsøg har jeg klippet bunden ud af halv-liter youghurt-bægre og sat dem ned omkring planterne. På den måde kan jeg vande tæt omkring planterne og ikke ud over hele bedet. Vandet synker langsomt ned og holder jorden fugtig i lang tid.
Som man kan se på fotoet er det ikke helt ufejlbarligt. Der er enkelte stokløbere imellem. De kan sagtens bruges i suppe. 



3. nov. 2013

Det er op og ned med hvidløgene

De er lige kommet op (synes man) og nu skal de ned igen. Hvis man ikke har gjort det, er det ved at være tid. For hvidløgenes skyld kan det såmænd godt vente et par uger endnu. Det er mere vores fingre jeg tænker på. Allerede nu er det riimelig koldt at have med våd jord at gøre. 

1. nov. 2013

Monster marmelade

I disse halloween-tider flyder det med opskrifter på hvad man kan bruge græskar-indmaden til. Her blev det til en sjov marmelade. Sjov skal forstås som mærkelig og ikke som morsom. Smagen er mere speciel end egentlig lækker. I små portioner i forbindelse med et ostebord vil den være god.



Den græsselige farve skyldes at jeg ikke har brugt det man normalt forstår ved et halloween-græskar, men et Blue Hubbard med skal og det hele.
Undskyld den rå baggrund, men jeg var nødt til at tage det udenfor for at få lys nok.


Opskriften? Nå, ja. Små stykker græskarkød med skal,  koges med den halve mængde sukker, hakket syltet ingefær og lidt citronsaft til en passende konsistens.